Flyvende start

Vi skriver 23. september og termometret siger 20 grader og høj sol. Det virker som om DMI har besluttet sig for at sponsorere vores lille livsstilsjustering i disse dage – og det takker vi for. Skyerne på kortet så vi ikke meget til i dag, så de må ha’ set skriften på væggen og drevet ind over Skåne.

Sjovt som varmt vejr på denne årstid har det med at forvirre os nordboere. Da jeg cyklede langs søerne til morgen, var der en syret blanding af t-shirt-klædte cyklister og dem med store vinterfrakker på. Det virker altså som om nogen af os kigger i kalenderen og ikke ud ad vinduet, når vi vælger tøj om morgenen.

Her et par skud fra turen hjem fra Halleys børnehave i eftermiddags i høj sol. Den unge dame elsker at indtage sin plads bag på cyklen, hvorfra hun styrer slagets gang – gerne sekunderet af en bolle eller et æble i hånden.

Og herunder morede vi os med at spejle os i et Netto-vindue og tage billeder af os selv. Vi takker Dansk Supermarked for de underholdende facader.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i cykler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Flyvende start

  1. Niels Emil siger:

    Hvor er hjelmen Daddy-O?

  2. olekassow siger:

    Godt spørgsmål, Niels Emil. Jeg er bestemt ikke imod cykelhjelme, men jeg mener, at det er noget den enkelte må gøre op med sig selv. Derfor har den unge dame selvfølgelig også hjelm på, for hun kan jo af gode grunde ikke rigtigt tale for sig selv endnu.

    Der er mange gode argumenter for og imod, men jeg synes disse 10 fakta fra cykelhjelm.org giver en meget godt billede, som man så kan beslutte sig ud fra: http://www.cykelhjelm.org/2008/07/10-fakta-om-cykelhjelme.html

  3. Niels Emil siger:

    Jeg har set siden 🙂

    Jeg synes også den har nogle metodiske mangler; eksempelvist ordet “skræmmekampagne” som benyttes konsekvent. Ordets ret så negative konnotation giver en idé om hjelm-fortalere som fanatikere. Personligt synes jeg de danske “Find én fejl”-opslag var ret sobre – ikke ude på at skræmme. Meget af kritikken er rettet imod hjelme som ikke lever op til højeste standart. Jeg mener, at man som forbruger i nogen grad selv har ansvar for at være produkt-kritisk hos cykelhandleren, på samme vis som man har det i supermarkedet. Brugen af “videnskabelige” udsagn på hjemmesiden er også under kritik, men jeg skal ikke fylde jeres blog med GammelSurMand-snak.
    Faktum er, at der ikke er én proffesionel cykelrytter eller ekstremsportsudøver som kører uden hjem. Som fagmænd sætter jeg min lid til dem, hvilket igen, i sagens natur, gør mig uduelig til at føre en objektiv argumentation. 🙂 Du skal bare vide, at det slet ikke er så slemt efter den første uge 😉

    mvh.

    mvh.

  4. olekassow siger:

    Jeg har skam en hjelm (en skihjelm), som jeg brugte som cykelhjelm i en periode, men jeg oplevede faktisk det samme, som de beskriver i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=YdoE2YCvwdM. Jeg vil ikke udelukke, at jeg tager den på igen, men så bliver nok for at holde hovedet varmt på en kold vinterdag (-:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s